Fodbehandling og pleje
Vi tilbyder fodbehandling af alle slags fødder, både dem med – og uden problemer.
I forbindelse med en fodbehandling vil dine fødders generelle sundhedstilstand blive vurderet og på baggrund af føddernes status får du information om årsager til eventuelle gener samt muligheder for behandling.
Det kan for eksempel dreje sig om hud- og neglelidelser eller forkerte stillinger af knoglerne, eksempelvis hammertæer, platfod eller nedsunket forfod der på forskellig vis kan udløse smerter eller andre gener.
Under selve fodbehandlingen: Neglene klippes, slibes og rettes til, eventuelle hårdhudsdannelser og ligtorne fjernes. Afslutningsvis cremes fødderne.
Fodterapeutens fornemste opgave er at vejlede og guide dig i, hvordan du opnår optimal effekt af din behandling. Det kan være om, hvordan du plejer dine fødder i det daglige, vejledning om sko eller om du måske har brug for indlæg til at afhjælpe smerter i fødderne, knæ eller ryg.
Behandlingen foretages af statsautoriserede fodterapeuter – ingen ved mere om fødder!
FORKÆL DIG SELV MED FODMASSAGE eller CND Shellac:
Du kan også bestille fodmassage samtidig med din fodbehandling.
Fodmassage er en grundig massering af underben, ankelled samt fodled til afhjælpning af stive og usmidige led. Vores kunder siger, at det er vanedannende…
Vores fodterapeut Mo, tilbyder også Shellac i forbindelse med en fodbehandling hos ham. Han laver både alm farve og fransk Shellac og bruger udelukkende produkter fra CND. Fjernelse af Shellac er inkl ved efterfølgende behandling hos Mo.