Nedgroede negle
Man taler om en nedgroet eller en indgroet negl, når siden af neglen gror ned i det bløde væv i tåen. Huden bliver ofte øm, rød og hævet – og tilstanden kan medføre betændelse. Det er i reglen storetåneglen, der oftest bliver ramt.
Det bliver ofte værre, hvis du selv prøver at reparere din nedgroede negl. Så gør dine tæer den tjeneste at gå til din fodterapeut. Vi er nemlig eksperter i at give dine negle nyt liv.
Har du nogensinde oplevet en jagende smerte fra dine tånegle? Så har du sikkert lidt af en nedgroet negl. Ofte tyer vi desperat til negleklipning, fodbad og pincetter for at komme ubehaget til livs. Men faktisk risikerer vi at gøre mere skade end gavn. I stedet bør du lade din tå behandle af en professionel – som ved, hvad de har med at gøre.
Fodterapeuten kan hjælpe med at placere en særlig bøjle på din negl, som forhindrer den i at vokse ind i huden. Bøjlen kan rette neglen op og lindrer dine symptomer med det samme. Behandlingen er smertefri og generer ikke efterfølgende. Neglebøjlen skal dog rettes til, indtil neglen har genfundet sin naturlige form.
Her er lidt fakta om bøjlebehandling:
- tråden bøjes, så den får neglens facon
- bøjlen falder ikke af, da den limes fast til neglepladen
- bøjlen generer ikke
- smerterne forsvinder, så snart bøjlen er påsat
- bøjlen tilrettes med jævne mellemrum
- behandlingen fortsættes, til neglepladen har opnået en mere naturlig facon
- Aflastninger og vejledning