Skip to content

Diabetes fodbehandling

Som diabetiker skal du være opmærksom på dine fødder og sørge for at få nogle gode vaner, så du kan forebygge fodkomplikationer.

Hvis du er en af de mere end 350.000 danskere, der har diabetes, bør du have særlig fokus på dine fødders sundhed. Bliv klogere på hvordan du passer godt på dine fødder. Vi giver dig gode råd til egenomsorg, valg af fodtøj og information om hvad der kan ske med fødderne, når man har diabetes.

Husk din årlige fodtstatus hos din fodteapeut

Som diabetiker skal du en gang om året besøge din statsautoriserede fodterapeut og få lavet en fodstatus. Fodterapeuten vil bl.a. undersøge din blodforsyning og følesans, og kan desuden behandle fodsår, hjælpe med fodterapi, aflastninger, individuelle indlæg og information om egen omsorg.

Undersøgelsen hos fodterapeuten er meget grundig og tager ca. 45 min.

Hos fodterapeuten vil du blandt andet få undersøgt nogle af de sanser, der er vigtige for dine fødder; bl.a. føle- og vibrationssansen. Fodterapeuten kigger også efter forandringer i din hud og dine negle, og tjekker om du har nogle fejlstillinger.

Det er på nuværende tidspunkt tilskudsberettiget med 50 % hos en fodterapeut med ydrenummer. Lægen skriver gerne henvisning til fodterapi.

En fodundersøgelse hos lægen eller på ambulatoriet kan ikke erstatte undersøgelsen hos din fodterapeut. Resultatet af din fodstatus bliver sendt til din egen læge.

Vigtigt at få lavet sin fodstatus

Alle fodterapeuterne på klinikken har ydernummer. Du kan derfor opnå tilskud til behandlingen jf. sygesikringens regler. Hvis du har diabetes, har du øget risiko for at udvikle problemer med fødderne. Derfor anbefales det årligt, at du får lavet en fodstatus hos en statsautoriseret fodterapeut. På baggrund af en række forskellige undersøgelser vurderer fodterapeuten, om dine fødders status er ændret i forhold til tidligere undersøgelser.

Diabetes fodbehandling

Ovenstående undersøgelser danner grundlaget for en risikostratificering, der beregnes elektronisk. Du kan lande i risikogruppe 1, 2, 3, eller 4. Risikogruppen bestemmer, hvor mange behandlinger du kan få tilskud til indenfor det kommende år. Det kræver, at din egen læge har sendt en elektronisk henvisning til fodterapeuten, hvis du vil have tilskud fra Den offentlige Sygesikring. Det er ligeledes et krav, at du SKAL have lavet en fodstatus, hvis du vil have tilskud. En status kombineres ofte med en fodbehandling og vejledning om diabetes og fødder.

Læs mere om priser og tilskud fra sygeforsikringen HER 

(kun henviste patienter) 

0
Cart is empty.